Floating Art

Lørdag, hele dagen, Vejle Fjord

Floating Art 2019 kan opleves fra 23. juni til 1. september. I år er undertitlen Cry Me a River - og ja, den titel er ganske rigtigt inspireret af Justin Timberlakes store hit fra 2002.
Den flydende kunstudstilling på Vejle Fjord, der sidste år gik verden rundt, er tilbage i 2019.
Helt nye internationale kunstværker overrasker og engagerer de besøgende - og gentænker rammerne for en bedre verden.

Science fiction på fjorden
Våde eksistenser, aliens, forurenede have og behovet for solidaritet er alle emner der, sammen med vands betydning for liv, er udstillingens omdrejningspunkter. Kunsten, der flyder ind og ud af Vejles årer, vil åbne sommerens besøgende og forbipasserendes øjne for både dét, vi måske ikke lægger mærke til, og dét vi lukker øjnene for i en travl hverdag.
På forskellig vis har årets kunstnere ladet sig inspirere af science fiction genren, som dette års Floating Art bygger på. Science fiction omhandler ofte det ydre rum og aliens, men mange af genrens karakterer er hentet direkte fra havet.