Mathilde Falch

Lørdag kl. 15.00, Fjordscenen

Mathilde Falch spiller blandt andet numre fra sit seneste album ”Som børn på ny”
Mathilde Falch har indspillet sine to nyeste album i samarbejde med producertalentet og guitaristen Christian Ki, der også er fast medlem i Mathildes band. Med sange om afhængighed, livslyst, relationer, det fordummede massemenneske, tilgivelse, kærlighed og savn, viser Mathilde Falch nok en gang, at hun er en sangskriver med meget på hjerte. Med sig har hun en kærlighed, der er større til rock end til pop, og hun er stadig en sjælden fugl i sin generation. Sammen med Christian Ki skruer hun op for en alternativ og melankolsk rocksound uden at give afkald på det melodiske og det særlige nærvær, der er så kendetegnende for hende.
Det seneste album ’Som Børn På Ny’ har Mathilde Falch skrevet til og om de børn, der af den ene eller anden årsag er nødsaget til at blive voksne for hurtigt. Tvunget til at tage for stort et ansvar og gå glip af barndommens ro. Med et håb om at disse børn senere i livet kan finde ind til barndommen i sig selv.
Koncerten foregår på den store scene foran roklubben.
Koncerten er arrangeret af Bygningen i Vejle.

Line Up:
Adam Winberg (trommer)
Morten Puper (keyboards)
Jeppe Skovbakke (bas)
Christian Ki (guitar)
Charlotte Schultz (kor)