Thomas Hartmann

Lørdag / 17:40-18:10 / Havneøen

En af komikkens grundsøjler, Thomas Hartmann, har i mange år været kendt for at levere fantastiske jokes, der samtidig sætter de små grå i gang. Thomas er kendt som en af Danmarks mest produktive komikere og har turneret med mere end ti shows, deriblandt ”Hartmann X-ll”, ”Men’s Room” og ”Kærlighed”.

Thomas Hartmann er et veletableret navn inden for dansk stand-up. Det er de skarpsindige, sarkastiske og tørre observationer, der er drivkraften i Thomas’ optræden, og de giver anledning til både latter og eftertanke. Det går stærkt og man skal være vågen for ikke at gå glip af noget. Thomas er et levende bevis på, at man sagtens kan være hård i replikken uden at være grov. De som skulle føle sig ramt af ”de skarpe skud” er dem, der fortjener det!