Flying Superkids - JUNIOR

Søndag / 10.30 - 12.00 / Havneøen

Flying Superkids JUNIOR er nogle helt specielt talentfulde gymnastikbørn, der er på nippet til at slippe igennem nåleøjet til et af verdens bedste børneshowhold.

”Juniorerne” er nemlig på det sidste trappetrin op til at være en del af det verdenskendte show-ensemblé Flying Superkids.

JUNIOR holdet består af ca. 25 gymnaster i alderen 6-12 år og optræder med en blanding af gymnastik, spring, akrobatik, dans & tumbling.

Opvisning med spring og livsglæde

Deres showindslag er et energisk mix af det bedste fra gymnastikkens verden. Flying Superkids JUNIOR optræder med en blanding af gymnastik, spring, akrobatik, dans & tumbling. Tricks med sjippetove og hulahopringe bliver energisk mixet med bl.a. flik-flakker og dobbelt-saltoer. Juniorne elsker at stå foran publikum, og deres smittende livsglæde kan virkelig mærkes, når de optræder 😍

Varighed: 30-40 minutter

Mulighed for workshop med publikum efter optræden 💪

Udover showet vil Flying Superkids Junior også afvikle en workshop med de fremmødte.

Her kan børn og barnlige sjæle prøve kræfter med at lære hulahoptricks, sjippetricks, spring på airtrack og trampolin.

Varighed 20-30 minutter ⭐

 

Om Flying Superkids - JUNIOR 

I ”Juniorernes” hverdag og træning lægges der stor vægt på, at det først og fremmest skal være sjovt at lave gymnastik. Børnene træner normalt 2 1⁄2 time, 3 gange om ugen og mere tid må de ikke være i træningssalen.

Glæden ved gymnastikken er altid i centrum, og det kan ses på ”Juniorerne”, når de optræder!

På trods af at Flying Superkids JUNIOR er et ”aspiranthold”, kommer de vidt omkring. JUNIOR holdet har bl.a. optrådt i Portugal, Polen, Tyskland og naturligvis til diverse arrangementer rundt omkring i Danmark.

Flying superkids - junior