Mød Biblioteket til Vejle Fjordfestival

Lørdag / 11:00 - 17:30 / Promenaden

Igen i år står bibliotekets egen havfrue klar med sjove og kreative aktiviteter for børn og deres familier i bibliotekets telt ved Lystbådehavnen - og hun har sørme taget sin bedste og allerfarligste ven, Piraten med.
Kast snøren ud i vores lille fiskedam og se, om du kan fange tre ens fisk eller havdyr med den magiske magnetfiskestang. Lav dit eget lille bogskib af genbrugsmaterialer og se, om det kan sejle! Tegn en nuttet søhest eller skrækkelig sørøver og deltag i lodtrækningen om en fed bogpræmie. Er du til quiz, - ja, så prøv lykken med bibliotekets litterære havquiz.
Vi glæder os til at se jer til Vejle Fjordfestival 2022.