Oplev morild med snorkel
Lørdag / 20:00 - 24:00 / Albuen Strand
HVAD ER MORILD?
Morild er mikroskopiske alger, som producerer et blåligt lys, når der er bevægelse i vandet. Havet ser ud som om det der er lysshow i vandet – det lyser eller glimter.
HVAD KAN JEG OPLEVE?
Prøv et snorkeldyk, hvor du sammen med en af Rødkilde Gymnasiums snorkelguider oplever den fascinerende verden på muslingebanken ved Albuen Strand.
Det er magisk at ligge og flyde i overfladen og lyse på havbunden, når det er helt mørkt.
Det er ingen garanti for morild, men det er højsæson for at opleve fænomenet, så vi prøver også at slukke lygterne for at se om vi kan få øje på de selvlysende alger!
På stranden sørger Rødkilde Maringruppes elever for bål og masser af hyggestemning.
UDSTYR
Vi har våddragter, masker, snorkler og undervandslygter. Aktiviteten er gratis og for både børn, unge og voksne, men du skal mindst gå i 6. klasse for at være med. Medbring badetøj og håndklæde.