Smag på FNs Verdens­mål

Lørdag / 10:00 - 16:00 / Den Flydende Kajakklub

Vidste du, at du støtter op om bæredygtig produktion af fødevarer og er med til at forbedre fjordens tilstand, når du lukker tænderne omkring en veltilberedt blåmusling? Vidste du at dyrkning af blåmuslinger på line er et godt tiltag i forhold til mange af FNs verdensmål?


Kom og besøg Rødkilde Gymnasiums undervisningslokale på Kajakøen. Her vil undervisere og elever hjælpe dig med at blive klogere på FNs verdensmål, og hvordan vi bruger verdensmålene i undervisningen på gymnasiet, når vi arbejder med biodiversitet marinøkologi og med fødevareproduktion i FoodScience. Rødkildes Marinegruppe står desuden klar til at fortælle om alt det spændende liv, du kan opleve i de sunde dele af fjorden, og hvordan der arbejdes på at øge biodiversiteten i Rødkildes nye projekt - Rødkilde Under Overfladen. Føl, se og lyt til fjordens dyre- og planteliv, og få fortalt spændende historier om alt det levende, der findes derude. Vi ses!